Låge 2: Mit navn er Mia Biilmann Larsen.
Jeg arbejder som chef og pilot for AirZafari Greenland, og derudover har jeg Inua Projects. Jeg arbejder derfor i flybranchen og i filmbranchen. Mit arbejde er et livsstilsarbejde og det glæder mig. Man skal kunne arbejde hårdt og dedikeret for de ting man vil, dog skal man også huske at have det sjovt og nyde nuet.
Med mit arbejde har jeg den enestående mulighed for at udforske vores ubeskriveligt smukke land. Og det bedste af det hele er, at jeg har mulighed for at dele det med andre. Folk herhjemmefra og folk fra andre verdensdele. Vi er et folk, der er bundet til naturen, og vi skal værne om og værdsætte den samtidigt med, at vi skal leve her, vise den frem og glæde os over den.
Mia der flyver
Anaana og Mia
Minik & TV foran fly
At være med til at bidrage til nogens forståelse for hvordan et andet samfund lever, hvor smuk natur kan være og hvor specielt lige netop vores land er, er noget jeg er stolt over og glad for at deltage i.
Ikke alle kommer fra samme slags baggrund eller med samme verdenssyn, og jeg tror på, at det er sundt at lære af/om, forsøge at forstå og inspirere hinanden.
Her om vinteren arbejder jeg ikke lige så meget, så der er jeg meget hjemme.
Lige nu har vi jul om hjørnet.
Jul for mig handler om familie, venner, kærlighed og hygge. Dette er jeg utroligt glad og taknemmelig for.
Det er i specielt denne tid, at jeg bruger så meget af min tid som muligt på dem, jeg holder af. De unge og de ældre.
Det bedste vi kan gøre i denne tid er at bruge tid med vores kære, vise kærlighed til vores medmennesker og være tilstede.
Glædelig jul til jer alle.