Låge 22
Det der har efterladt sig flest synlige spor i dag i Nordøstgrønland udover inuits boligtomter, er den danske og norske fangstvirksomhed.
I Nordøstgrønland fra Scoresbysund til Dove Bugt drev danske og norske fangstkompagnier fangst af især ræve og isbjørne. Der blev bygget mange fangsthytter og fangstationer op langs hele den Nordøstgrønlandske kyst mellem 1908-1960.
Langs hele Nordøstgrønlands kyst, ofte med få km mellemrum, findes derfor i dag små træhuse. For det meste er disse hytter ruiner, men nogle er restaureret af enten tidligere fangstmænd eller af slædepatruljen Sirius, som stadig bruger enkelte af fangsthytterne og stationerne.
Både fangststationer og fangsthytter er bygget med brædder af træ, tagpap og søm, sejlet til stedet fra Europa.
Fangststationerne var typisk ca. 20 m2 og bestod af et vindfang samt et enkelt rum med køjer, et bord og et kulkomfur stod. Op ad huset var bygget små skure til opbevaring af alt proviant, skind og andre lagervarer som fangstmændene skulle leve af vinteren igennem.
Hochstetter (billede) var en dansk fangstation opført i 1929 for Nanok. Den blev brugt som fangstation indtil 1955 og derefter brugt og vedligeholdt af Sirius som rejsehytte indtil 1980. Hytten blev renoveret i 1996 af Nanok.
Fangsthytterne var små, måske bare 2×3 meter. De var indrettet med et vindfang til tøj og redskaber samt et rum med briks til en eller to mand. I rummet stod en kulovn. Hverken fangststationer eller fangsthytter var isolerede, til gengæld var de ofte beklædt med tagpap, som gjorde dem vindtætte.
Fjordbotten (billede) er en typisk fangsthytte og blev bygget af nordmænd i 1932. Hyttens fortælling er, at det var den bedste hytte i området, fordi den var så lille og nem at varme op.
