Aka Høegh DK
F. i 1947 i Qullissat, bosat i Qaqortoq
Arnat angallataat (Kvindernes fartøj), 2023, skulptur
Angutit angallataat (Mændenes fartøj), 2023, skulptur
Aalisagaq (Fisk), 2023, skulptur
Arferup angallataa (Hvalens fartøj), 2023, skulptur
OM VÆRKERNE
Aka Høegh arbejder i mange forskellige medier, herunder maleri, grafik og skulptur. I skulpturen Arnat angallataat (Kvindernes fartøj) ser vi en kvindemaske med pyntet hårtop og perlepynt på en båd, hvor masten er erstattet med en synål. Skulpturen kan ses som en hyldest til kvinden og syarbejdet, der traditionelt set blev lavet af kvinder.
Dygtige syersker spillede en afgørende rolle for inuit i gamle dage, da det var livsnødvendigt at kunne sy små, holdbare sting. Ikke kun i tøjet, som holdt én varm, men også på kajakken, som gjorde det muligt at tage på jagt og skaffe føde. De farverige perler, som kvindemasken bærer, indgår i meget kunsthåndværk i Grønland, bl.a. i den vestgrønlandske nationaldragt til kvinder, som i dag er et stærkt nationalt symbol.
Perlerne kom til Grønland med europæiske hvalfangere og viser, ligesom drivtømmeret som skulpturen er lavet af, at inuitkulturen var og er en levende kultur, som hele tiden forandrer sig og påvirkes af ting og strømninger udefra – ligesom alle andre kulturer.
OM KUNSTNEREN
“Jeg er optaget af naturens ånd. Jeg går tur ved stranden og snakker med ånden i naturen. Når jeg ikke ved, hvordan jeg skal komme i gang med mit arbejde, går jeg udenfor. Så kommer viljen igen og inspirationen.”
Aka Høegh har arbejdet med kunst i over 50 år og er i dag én af de mest betydningsfulde grønlandske kunstnere. Hun har utallige udstillinger, udsmykningsopgaver og illustrationer bag sig, bl.a. Grønlandsk kunst i dag på Århus Kunstbygning i 1974, illustrationer til Knud Rasmussens Myter og sagn I – III samt udsmykning af Grønlandsværelset på Christiansborg og udendørs udsmykning på Anstalten for Domfældte i Nuuk.
Vil du vide mere? Så læs videre her:
Mai Misfeldt: Aka Høegh, 2021
Marianne Krogh Andersen: Jeg tilgiver mine plageånder, AG 17.12.22, https://sermitsiaq.ag/node/241494
Stine Lundberg Hansen: Aka Høeghs sammensmeltning af landskab og menneske insisterer på, at vi hverken er udenfor eller over naturen, kunsten.nu 10.05.23, https://kunsten.nu/journal/aka-hoeeghs-sammensmeltning-af-landskab-og-menneske-insisterer-paa-at-vi-hverken-er-udenfor-eller-over-naturen/
Aka Høegh GL
Inunng. 1947, Qullissat, Qaqortumi najugalik
Arnat angallataat, 2023, qiperugaq
Angutit angallataat, 2023, qiperugaq
Aalisagaq, 2023, qiperugaq
Arferup angallataa, 2023, qiperugaq
SULIANUT TUNNGASUT
Aka Høegh assigiinngitsunik eqqumiitsulioriaaseqarpoq, ilaatigut qalipakkat, titartagartat (grafik) kiisalu qiperukkat suliarisarlugit. Qiperukkami Arnat angallataat-ni arnap kiinarpaa takusinnaavarput sapakkanik kusanarsakkamik qilerteqarluni umiatsiamiittoq, napparutaa meqqutitut ittumik taarsigaq. Qiperugaq arnamut mersugaanullu nersuinninniutaavoq, ileqqut malillugit arnat mersortuusarmata. Qanga arnat mersullaqqissut inuit pingaartitarisarpaat, suulluunniit mersukkat annertuut inuuniarnermi pisariaqartarmata. Atisat oqorsaatit kisiisa mersortarnagit aamma soorlu qaannat mersortarpaat, piniartut inuussutissanik piniarsinnaanngortillugit. Sapakkat qalipaatigissut kiinarpammiiittut Kalaallit Nunaanni eqqumiitsulianut atorneqakkajupput, soorlu kitaani arnat kalaallisuuinut, ullutsinni ersarissumik inuiassutsitsinnik takutitsisunik. Europamiut arfanniat sapakkat Kalaallit Nunaannut nassarnikuuaat, soorlulu qissiap kiinarpaliarineqartup takutikkaa Inuit kulturiat allanngoralaartuartoq, avataaniit sunnerneqarneq naapertorlugu allanngorartoq – kulturit allat tamaasa assigalugit.
EQQUMIITSULIORTUMUT TUNNGASUT
“Pinngortitap anersaava sammisaraara. Sissami pisuttuartarpunga pinngortitap anersaava oqaluuttarlugu. Suliara qanoq aallartissanerlugu nalornileraangama silamut anisarpunga. Taava piumassuseq isumassarsiallu takkuttarput.”
Aka Høegh ukiut 50-it sinnerlugit eqqumiitsuliortuunikuuvoq ullumikkullu kalaallit eqqumiitsuliortut akornanni pingaartinneqarnerpaat ilagalugit. Høegh qasseerpassuariarluni saqqummersitsisarnikuuvoq, kusanarsaasarnikuullunilu assiliartalersuisarnikuulluni, ilaatigut 1974-imi Aarhus-imi eqqumiitsuliortut illuanni Ullumikkut kalaallit eqqumiitsuliaat/Grønlandsk kunst i dag, Knud Rasmussen-ip Myter og sagn I – III assitalersornikuuaa kiisalu Christiansborg-imi Grønlandsværelset kusanarsarnikuullugu Nuummilu Pinerlussimasunik inissiisarfik aamma kusanarsarnikuullugu.
BOLATTA SILIS-HØEGH DK
F. 1981 i Qaqortoq, bosat i København
Hun bandt en lille knude om natten/Unnuaq qilerpaa, 2019, installation
OM VÆRKET
I en række af Bolatta Silis-Høeghs malerier ser vi det grønlandske landskab, men måske ikke det landskab, som vi forventer at se. De majestætiske fjelde og den hvide sne er erstattet af blå, sorte og hvide nuancer. Måske Grønland indhyllet i tåge på en kold regnvejrsdag?
Værket på udstillingen her er et stort stykke kunststof printet med netop de landskabsmalerier. Serien, som værket er en del af, er inspireret af farven blå – havets, luftens, men også melankoliens farve. Som tågen, virker stoffet let og tungt på samme tid. Tågen tvinger os til at sætte farten ned for en stund, mens vi prøver at finde vej – lige indtil tågen igen letter.
Hvor kunstnere udefra ofte skildrer det storslåede grønlandske landskab set fra en vis afstand, viser Silis-Høegh her en anden side af Grønland. Hendes indre landskaber smelter sammen med de grønlandske, som for hende er ladet med minder, oplevelser og følelser – både de lette og de tunge.
OM KUNSTNEREN
“Når jeg maler, så danser jeg til høj musik, og jeg er så let og glad. Men for nogle år siden blev jeg virkelig træt, og jeg havde sådan brug for at male melankolske blå og tågede landskaber. Tågen er som en dyne eller én, der holder mine skuldre nede, og i tågen skal man ikke nå en masse (…)”
Bolatta Silis-Høegh arbejder primært i maleri, men også installationskunst, tegning m.m. Hun har deltaget i et utal af internationale udstillinger, f.eks. på Arkitektur Biennalen i Venedig i 2012, soloudstillingen S T O R M på Nordatlantens Brygge i 2015 og gruppeudstilling på IAIA Museum of Contemporary Native Arts i 2021. Derudover er hun børnebogsforfatter og illustrator, og to af hendes børnebøger har været nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris.
Hun er uddannet fra Århus Kunstakademi.
Følg med på hendes hjemmeside www.bolatta.com.
Vil du vide mere? Så læs her:
Udstillingen BLÅ // Bolatta Silis-Høegh, Nordatlantisk Hus i Odense 2019,
https://www.nordatlantiskhus.dk/da/arrangementer/2019/bl%C3%A5-bolatta-silis-hoeegh-udstilling/
Freja Møller Wickert: Bagom værket: Bolatta Silis-Høegh, Nuuk Kunstmuseum 2021
http://www.nuukkunstmuseum.com/da/bolatta-silis-hoeegh-f-1981/
BOLATTA SILIS-HØEGH GL
Inunng. 1981, Qaqortoq, København-imi najugalik
Hun bandt en lille knude om natten/Unnuaq qilerpaa, 2019, kunstinstallation
SULIAMUT TUNNGASUT
Bolatta Silis-Høegh-ip qalipagaani Kalaallit Nunaanni nuna immaqa taamatut issangatinngisarput takusarparput. Qaqqarsuit apullu qaqortoq tungujortunik, qernertunik qaqortortalinnik qalipagaapput. Immaqa soorlu Kalaallit Nunaat nillerluni siallertillugu putsumik poorneqarsimasoq?
Uani saqqumersitsinermi eqqumiitsuliaa tassa annoraamineq nunamik qalipakkaminik naqitigaa. Eqqumiitsuliat ataatsimoortut una ilagaat, immap, silaannaap aammali nikallunganerup qalipaataat tungujortoq aallaavigalugu. Putsutulli annoraamineq oqippasillunilu oqimaappasippoq. Aqqutissarput atuarniartillugu putsup arriillinissatsinnut pinngitsaalivaatigut – putsup qangattarnissaata tungaanut.
Kalaallit Nunaata alutornarnerujussua eqqumiitsuliarineqakkajuttoq, Kalaallit Nunaat allaanerusumik Silis-Høegh-ip takutippaa. Silis-Høegh-ip iluminiittuutai Kalaallit Nunaanni pissutsinut eqqaamasanik, pisimasunik misigissutsinillu ulikkaartunut pulasutut ipput – oqitsut oqimaatsullu.
EQQUMIITSLUIORTUMUT TUNNGASUT
“Qalipaagaangama nipilersukkanut nipituunut qitiutigisarpunga, oqitsutut nuannaartutullu misigalunga. Ukiulli arlallit matuma siorna qasungaarama tungujortunik nikallungarpaluttunik putsertutullu isikkulinnik qalipaarusuttalerpunga. Pujoq qipittut ippoq tuinnilluunniit ammoortitsilluni, pujortillugulu sorpassuit anguniartariqartaratik (…)”
Bolatta Silis-Høegh qalipaanerusarpoq aammali ikkussukkanik, titartakkanik il.il. eqqumiitsuliortarluni. Nunat tamat akornanni amerlasooriarluni saqqummersitsisarnikuuvoq, soorlu 2012-imi Venedig-mi Arkitektur/Illunik titarsaasartunut Biennalen, 2015-imi Nordatlantens Brygge-mi kisimiilluni saqqummersitsinera S T O R M kiisalu 2021-mi IAIA Museum of Contemporary Native Arts-imi allanik ilaqarluni saqqummersitsilluni. Tamakkua saniatigut meeqqanut atuakkiaqarpoq assiliartalersuisarlunilu, meeqqanullu atuakkiai marluk Nunat Avannarliit Siunnersuisoqatigiiffiata meeqqanut inuusuttunullu atuakkiortunut nersornaasiuttagaanut piukkunneqarnikuullutik. Silis-Høegh Århus Kunstakademi-mi ilinniarnikuuvoq. Nittartagaa malinnaaffigiuk www.bolatta.com.
BUUTI PEDERSEN DK
F. 1955 i Qaqortoq, bosat i Faxe Ladeplads
Den nysgerrige bjørn, 2023, akryl på lærred
OM VÆRKET
Havet og vandet spiller en central rolle i al liv på jorden, men havets dybder er for mange stadig omgivet af mystik og måske endda frygt – for under havet ser verden helt anderledes ud. Det trefløjede maleri Den nysgerrige bjørn er inspireret af havets mangfoldighed, og indbyder helt bogstaveligt til, at vi går på opdagelse i havets dyb ligesom isbjørnen på billedet. Pedersens fascination og kendskab til havet ses tydeligt i skildringen af vægtløsheden under vandet og af det helt særlige lys under havets overflade.
Buuti Pedersen er et stort naturmenneske og bruger ofte motiver fra naturen, både i Danmark, Grønland og andre steder i verden. Uanset hvorfra inspirationen kommer, er hendes værker fuld af liv og farver, men også en ro skabt i harmonien mellem farverne og den enkle, men levende streg, som hun gennem årene har lært at mestre til perfektion.
OM KUNSTNEREN
”Isbjørnen er speciel for Grønland. Man bliver jo altid spurgt: Har du set isbjørne? Ja, jeg har set én – i zoologisk have!”
Buuti Pedersen arbejder i mange forskellige medier og formater, men er især kendt for sit ikoniske motiv: isbjørnen. Isbjørnen har fulgt Pedersen fra starten af hendes uddannelse, hvor hun blev inspireret af isbjørnenes leg i Zoologisk Have. Siden hen har isbjørnene prydet både malerier, en Irmadåse, tøj og smykker.
Buuti Pedersen er uddannet på Skolen for Brugskunst i København samt Holbæk Kunsthøjskole. Hun har flere solo- og gruppeudstillinger bag sig i Grønland, Danmark og udlandet og har stået for utallige illustrationer og udsmykninger, bl.a. Grønlands Kulturhus Katuaq i Nuuk.
Hun er derudover medstifter og medlem af den grønlandske kunstnersammenslutning KIMIK. For at lære mere om kunstneren, kan du besøge hendes hjemmeside www.buuti.dk eller se vores atelierbesøg hos Buuti Pedersen på NUKIGAs hjemmeside: https://www.nukigacommunity.com/a-world-of-glass/
Vil du vide mere? Så læs videre her:
Kimik – ukiut 20 år, milik publishing 2015
Hanne Kirkegaard: Bagom værket: Buuti Pedersen, Nuuk Kunstmuseum, http://www.nuukkunstmuseum.com/da/bagom-vaerket/buuti-pedersen-f-1955/
Aviaaja Kleist Burkal: Grønlands nutidskunst, udstillingskatalog til Art Copenhagen 2016.
BUUTI PEDERSEN GL
Inunng. 1955 i Qaqortoq, Faxe Ladeplads-imi najugalik
Den nysgerrige bjørn (Nanoq alapernaattoq), 2023, akryl annoraaminermut
SULIAMUT TUNNGASUT
Nunarsuatsinni uumassusilinnut tamanut imaq imerlu qitiusumik pisariaqartinneqarput, immalli iternga inuppassuarnut suli nalunartulittut allaallu immaqa qununartutut isigineqartarluni – immammi iluani silarsuaq allaaneroqaaq. Qalipagaq pingasoqiusaq Nanoq alapernaattoq immap assigiinngitsorpassuaqarneranit isumassarsiaavoq, qalipakkamilu nannutut immap iternga misissorusunnarluni. Pedersen-ip immamik alutorinninera ilisimanninneralu qalipagaata immamiilluni oqippasinnerata qalipaatillu immikkuullarinnerisa takutippaat.
Buuti Pedersen pinngortitalerituujuvoq suliamini Danmark-imi Nunatsinni nunarsuatsinnilu allani pinngortitaq aallaavigikkajullugu. Suulluunniit isumassarsiorfigisimangaluaraangamigit qalipagai piviusorpalullutik qalipaatigissaartarput, aammali qalipaatit assigiinngitsut imminnut tulluunneri uummaarippasinnerilu ukiut ingerlaneranni torrallalluinnarlugit qalipassinnaanngorsimavai.
EQQUMIITSULIORTUMUT TUNNGASUT
”Nanoq Kalaallit Nunaannut immikkuullarissumik isumaqarpoq. Aperineqartuaannarpugummi: Nannumik takunikuuit? Aappi, ataatsimik takunikuuvunga – zoologisk have-mi!”
Buuti Pedersen eqqumiitsuliorfiusinnaasut amerlaqisut assigiinngitsunik angissusillit eqqumiitsuliarisarpai, qalipattuakkanili tusaamasaatiginerullugu: Nanoq. Pedersen ilinniartunngoramili nanoq qalipattuartalerpaa, Zooloogisk Have-mi nannut pinnguartut isumassarsiorfigalugit. Tamatumali kingorna nannut qalipannerisa saniatigut aamma irma-p qillertussaataani, atisani pinnersaatinilu nanoq aallaavigisarpaa.
Buuti Pedersen København-imi Skolen for Brugskunst-imi kiisalu Holbæk Kunsthøjskole-mi ilinniarnikuuvoq. Pedersen kisimiilluni allanillu ilaqarluni Nunatsinni, Danmark-imi nunanilu allani saqqummersitseqataasarnikuuvoq, kiisalu assitalersugai kusanarsagaalu amerlaqalutik, ass. Nuummi kulturip illorsua, Katuaq.
Pedersen aamma Kalaallit Nunaanni eqqumiitsuliortut kattuffiat KIMIK pilersitseqataaffigalugulu ilaasortaaffigaa. Eqqumiitsuliortoq suliaalu ilinniarusukkukkit nittartagaa alakkaruk www.buuti.dk imaluunniit uagut Buuti Pedersen-ip eqqumiitsuliortarfianut alakkaanitsinnit video takuuk NUKIGA-p nittartagaani: www.nukigacommunity.com.
CHRISTIAN “NUUNU” ROSING DK
F. 1944 i Nuuk, bosat i Svendborg
Uden titel, 2023, skulptur
Uden titel, 2023, skulptur
Uden titel, 2023, skulptur
OM VÆRKET
Christian Rosing har gennem hele sin karriere interesseret sig for at skildre dyr, gerne så naturalistisk som muligt. Som ung brugte han mange timer på biblioteket, hvor han studerede Grønlands natur og dyr, og den viden har han også sat i spil i værket her. Især isbjørnen har altid fascineret ham.
Her ser vi den prøve at klatre op på den glatte isflage. Begge dele er skildret helt ned i detaljen, lige fra teksturen i isbjørnens pels til den særlige teknik, han har brugt til at lave isflagens overflade, så den synes isglat. At Rosing har skildret isbjørnens forsøg på at komme op på en smeltende isflage, er ikke tilfældigt. Klimaforandringerne har haft store konsekvenser for isbjørnene, som lever størstedelen af deres liv på havet. Når isen smelter, bliver der mindre og mindre havis for isbjørnen at bevæge sig rundt på, hvilket gør det sværere for dem at jage.
OM KUNSTNEREN
“I mange år har isbjørnen været mit foretrukne motiv, og jeg ville gerne være den, der bedst kunne fremstille en korrekt gengivelse af de anatomiske træk, som isbjørnen har.”
Christian “Nuunu” Rosing har et langt kunstnerisk virke bag sig. Han har arbejdet i mange forskellige materialer og medier, bl.a. maleri, skulptur samt smykker og andet kunsthåndværk. Rosing er autodidakt kunstner og står bag flere skulpturer i det offentlige rum herunder skulpturen Havets Moder i Kolonihavnen i Nuuk.
Rosing kalder selv sine værker for produktioner – for om det er kunst, lader han andre om at bedømme. Det vigtigste for Rosing er, at håndværket er i orden, og at værkerne er så naturtro, som muligt. Du kan bl.a. læse mere om kunstneren i Finn Pedersen: “Christian “Nûno” Rosing – en kendt, ukendt kunstner” fra 2018.
Vil du vide mere? Så læs videre her:
Finn Pedersen: Christian “Nûno” Rosing – en kendt, ukendt kunstner, 2018
Knud Fl. Larsen: Christian ”Nuunu” Rosing still going strong, AG 04.04.21, https://sermitsiaq.ag/node/228322
Laust Riis-Søndergaard: Tidløst budskab om at forbinde sig står hugget i sten i Nuuk, https://hojskolebladet.dk/nyhedsarkiv/2021/feb/tidloest-budskab-om-at-forbinde-sig-staar-hugget-i-sten-i-nuuk
Pulaarparput – Christian Rosing, KNR 16.04.22, https://www.youtube.com/watch?v=63U2KRWmvbQ
CHRISTIAN “NUUNU” ROSING GL
Inunng. 1944, Nuuk, Vester Skerninge-mi najugalik
Hvilested (qasuersaarfik), 2023, qiperugaq
Isbjørnehoved, 2023, qiperugaq
Sælhoved, 2023, qiperugaq
SULIANUT TUNNGASUT
Christian Rosing-ip eqqumiitsuliortutut uumasut sapinngisamik piviusorpalaartillugit assiliarisarpai. Inuusuttuulluni akunnerpassuit atuakkanik atorniartarfimmi Kalaallit Nunaanni pinngortitaq uumasullu qimerluualaartarpai, tamatumanilu ilisimalikkani ukunani eqqumiitsuliaani atorluarpai. Ingammik nanoq alutorisaraa. Uani Hvilested-imi takusinnaavarput nanoq sikutamut quasartumut qaqiniarsarisoq. Nannut qiperoqqissaangaapput piviusorpalaarlutik, nannup meqquisa ersarinneranniit immikkoortumik qiperueriaaseqarluni sikup qaavanik quasarpalutsilersitsilluni. Rosing-ip nannup sikuminermut aakkiartortumut qaqiniarsarinera pissuteqartippaa. Silaannaap kissakkiartornera nannunut annertuumik sunniuteqarpoq imaaniittuartuugamik. Nanoq nallorissuuvoq, taamaakkaluartorli pisariaqartittarpaa aasaanerani sikuminermut qaqiffigisinnaasamut qasuersaarfeqarnissani. Siku aakkiartortillugu angallavigisinnaasaat annikilliartormat, piniarsinnaaneranut inuuniarneranullu ajornarsiartorpoq.
EQQUMIITSULIORTUMUT TUNNGASUT
“Ukiorpassuarni nanoq samminerusarnikuuara, nannup timaata pissusaa eqqorlugu qiperuinissamut pikkorinnerpaanngorusullunga.”
Christian “Nuunu” Rosing qangali eqqumiitsuliortuuvoq. Eqqumiitsuliornermini atortussat saqqummeeriaatsillu assigiinngitsut atortarpai, soorlu qalipaaneq, qiperuineq kiisalu pinnersaatit allallu sanalukkat. Rosing imminut ilinniartinnikuuvoq, kikkulluunniit ornissinnaasaanni arlalinnik qiperugaqarluni, Nuummi Sissiukkami Sassuma Arnaa ilanngullugu. Rosing-ip pingaartinnersaavaa, sannarissorpalaarluni suliat sapinngisamik piviusorpalaarnissaat. Eqqumiitsuliortoq pillugu ilaatigut Finn Pedersen-ip 2018-imi atuakkiaa atuarsinnaavat: “Christian “Nûno” Rosing – en kendt, ukendt kunstner”.
INUUTEQ STORCH DK
F. 1989 i Sisimiut, bosat i Sisimiut og København
Keepers of the Ocean, 2022, fotografi
Keepers of the Ocean, 2022, fotografi
Keepers of the Ocean, 2022, fotografi
OM VÆRKERNE
Fotografierne af Inuuteq Storch på udstillingen her er fra hans seneste fotobog Keepers of the Ocean. Titlen er inspireret af hans hjem i Sisimiut, hvor han har udsigt til havet. I Grønland er den smukke natur altid tæt på. Men de to mænd på det ene billede kigger ikke kun på naturen for at nyde udsigten, men også for at holde øje – både med vejret, men især efter dem, der er taget til søs. De er Keepers of the Ocean og en del af et sammenhold, hvor man ser efter og passer på hinanden. I bogen mærker man en forbundethed til naturen, hvor den smukke udsigt ikke bare er en kulisse, men en del af hverdagen, en del af livet, med alle de op- og nedture som hører til.
Grønlands historie er ofte, både i skrift og tale, blevet fortalt udefra – og ikke indefra af grønlænderne selv. I sine fotobøger undersøger Inuuteq Storch Grønlands historier – i fortid og nutid – fra en grønlænders eget perspektiv. Både gennem sine egne billeder, men også gennem arkivfotos taget af grønlændere før ham, bl.a. hans forældres billeder i bogen Porcelain Souls, Konnotation Press 2018 og udvalgte billeder af Grønlands første fotograf John “Ujuut” Møller (1867-1935) i Mirrored – Portraits of Good Hope, Roulette Russe 2021.
OM KUNSTNEREN
“I Grønland har vi stor respekt for naturen. Det er en særlig måde at se verden på, som forsvinder, når man lader andre fortælle sin historie.”
Inuuteq Storch er uddannet kunstfotograf fra Fotoskolen Fatamorgana i København og International Center for Photography i New York. Storch har allerede utallige udstillinger bag sig over hele verden: Danmark, Grønland, Dubai, Finland, Island, Canada m.fl. Desuden har han udgivet flere fotobøger, som nævnt i teksten ovenover. Storch er som den første nordatlantiske kunstner valgt til at repræsentere Danmark på den prestigefyldte Venedig Biennale i 2024. Læs mere om kunstneren på www.inuuteqstorch.com.
IVÍNGUAK’ STORK HØEGH DK
F. 1982 i Aasiaat, bosat i Nuuk
Uden titel, 2023, mixed media
Qajavissuaq (Den store qajaq-farer), 2023, mixed media
Avalak, 2023, mixed media
Qajavissuit (De store qajaq-farere), 2023, mixed media
OM VÆRKERNE
Ivínguak’ Stork Høegh dykker i sine værker ned i Grønlands historie ved helt konkret at inkorporere fotografier fra en fjern fortid i dem. Fotografierne, som Høegh tager udgangspunkt i her, er knyttet til temaet havet. Inuit i Grønland har altid levet tæt på havet, og færden på havet var en forudsætning for at overleve. Uanset vejr måtte man bevæge sig ud på jagt efter mad og materialer til overlevelse. Værkerne viser det lille menneske på det store hav; en hyldest til inuits frygtløshed og dybe respekt for havets kræfter.
OM KUNSTNEREN
“Mine værker er spejlinger af vores historie. Når jeg ser de gamle fotografier, bliver jeg nysgerrig på menneskene i dem. Hvad er deres historie?”
Ivínguak’ Stork Høegh arbejder i mange forskellige medier og er inspireret af mennesket som del af et samfund. Det kommer tydeligst til udtryk i hendes digitale fotocollager, hvor gamle og nye fotos mødes og på humoristisk vis understreger, at vores virkelighed aldrig er ligetil, men altid farvet af blikket, der ser.
Høegh er uddannet fra Kunstskolen i Nuuk, Århus Kunstakademi og som mediegrafiker fra Københavns Tekniske Skole. Hun har deltaget i flere solo- og gruppeudstillinger i Grønland, Danmark og USA, bl.a. Mit Hjem – Mit Samfund på Nuuk Kunstmuseum i 2016 og vandreudstillingen INUIT ART i De Grønlandske Huse i 2022/23. I dag er hun leder af Kunstskolen i Nuuk.
Følg med på hendes Facebookside: Graphic/Art Ivinguak Stork Høegh og Instagram: @art_graphic_artist.
Vil du vide mere? Så læs videre her:
Mit hjem – mit samfund, Nuuk Kunstmuseum 2016, http://www.nuukkunstmuseum.com/da/udstillinger/ivinguak-stork-hoeegh-53-283-2016/
Stine Lundberg Hansen: Ivinguak Stork Høegh viser, at det eksotiske er en kategori, der afhænger af, hvem der ser, kunsten.nu 15.07.21, https://kunsten.nu/journal/ivinguak-stork-hoeegh-viser-at-det-eksotiske-er-en-kategori-der-afhaenger-af-hvem-der-ser/
Kimik – ukiut 20 år, milik publishing 2015
Aviaaja Kleist Burkal: Grønlands nutidskunst, udstillingskatalog til Art Copenhagen 2016.
IVÍNGUAK’ STORK HØEGH GL
Inunng. 1982, Aasiaat, Nuummi najugalik
Taaguuteqanngitsoq, 2023, mixed media
Qajavissuaq (Den store qajaq-farer), 2023, mixed media
Avalak, 2023, mixed media
Qajavissuit (De store qajaq-farere), 2023, mixed media
SULIANUT TUNNGASUT
Ivínguak’ Stork Høegh-ip Kalaallit Nunaata oqaluttuassartaa sammisarpaa, assilisanik qangarnitsanik ilaartorlugit, soorlu uani imaq sammivaa. Kalaallit imaq qanillugu inuujuarnikuupput, angallavigisarlugulu inuuniarnikuullutik. Sila qanoq ikkaluaraangalluunniit nerisassaqarniarlutik atortussaqarniarlutillu piniariartariaqartarput. Eqqumiitsuliani takuneqarsinnaavoq inunnguaq imarsuarmi; Inunnut qunusuillutik immap nukissuinik ataqqinnillutik inuusunut nersuinnissut.
EQQUMIITSULIORTUMUT TUNNGASUT
“Eqqumiitsuliakka uagut oqaluttuarisaanitsinnik aallaaveqarput. Qanga assilineqarsimasut isiginnaartillugit inuttaat paasisaqarfigerusuttarpakka. Qanoq oqaluttuassartaqarpat?”
Ivínguak’ Stork Høegh-ip saqqummiiviusinnaasut amerlaqisut atortarpai, inuiaqatigiinnilu innuttaasut isumassarsiorfigisarlugit. Tamanna ersarissisarpoq assit assigiinngitsut digitalimik katiteraangamigit, qanganitsat nutaanik akoorlugit, atukkagullu pisiviusut imaannaangitsut quianartunngorlugit, isiginnittoq nammineq isummertussanngorlugu suliarisarpai.
Høegh Nuummi eqqumiitsuliornermik ilinniarfimmi, Århus Kunstakademi-mi kiisalu Københavns Tekniske skole-mi mediegrafiker-itut ilinniarnikuuvoq. Kalaallit Nunaanni, Danmark-imi USA-milu kisimiilluni ilaqarlunilu saqqummersitsisarnikuuvoq, ilaatigut Angerlarsimaffiga – Inuiaqatikka Nuummi eqqumiitsulianik katersungaasivimmi 2016-imi kiisalu saqqummersitat angallatat INUIT ART, 2022/23-mi Kalaallit Illuutaanni saqqummersitsisarneq peqataaffigalugu. Ullumikkut Høegh Nuummi eqqumiitsuliornermik ilinniarfimmi pisortaavoq.
Taassuma facebook-imi quppernera alinnaarfigiuk: Graphic/Art Ivinguak Stork Høegh kiisalu Instagram-ikkut: @art_graphic_artist.
JUKKE ROSING DK
F. 1984 i Nuuk, bosat på Ærø
Sedna I, 2018, fotografi
Sedna II, 2018, fotografi
OM VÆRKERNE
Jukke Rosing arbejder primært i fotografi, og i selvportrætterne til udstillingen her ser vi hendes fortolkning af Sassuma Arnaa (Havets Moder) eller Sedna, en central figur i den grønlandske mytologi. Rosing er vokset op med de grønlandske sagn og myter. Hvad, hun finder mest fascinerende ved dem, er, at de ofte handler om, hvordan det negative i livet kan vendes til noget positivt. Der er mange forskellige historier om Sassuma Arnaa. Ens for dem alle er, at hun starter ud med at være en pige, der bliver udstødt og dræbt af det fællesskab, hun var en del af. Men hun vender tilbage i en anden, stærkere form: som den mægtige Sassuma Arnaa, der sidder på havets bund og vogter fangstdyrene. Med andre ord er det nu hende, der har magt over inuits (menneskenes) liv og død.
OM KUNSTNEREN
”Min søgen efter identitet er drivkraften i min kunst.”
Som dansktalende grønlænder kan det føles som om, man befinder sig i et grænseland mellem det danske og det grønlandske. Jukke Rosings værker viser denne splittelse, de viser sårbarhed, smerte, sorg – men også et glimt af håb. Vi ser det smukke i det grumme, ligesom i de grønlandske sagn og myter, der hele livet har fascineret Rosing.
Rosing er uddannet fra fotoskolen Fatamorgana i København i 2009 og har bl.a. lavet udstillingen De Sprogløse i samarbejde med den samisk/norske kunstner Marte Lill Somby samt udsmykket de fire Kredsretter (retssale) i Grønland sammen med kunstneren Gukki Nuka.
Læs mere på www.jukkerosing.com .
Foto: Gukki Nuka
Vil du vide mere? Så læs videre her:
Marianne Krogh Andersen: Grønlandsk billedkunstner: Jeg har altid følt mig som outsider, Kristeligt dagblad 10.08.2018, https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/jukke-rosing-laengsel-efter-nuuk
Marte Lill Somby og Jukke Rosing: De språkløse, 2019
Stine Lundberg Hansen: Du vælger ikke hvem du er, Verk 01.01.2023, https://www.verktidskrift.se/du-velger-ikke-hvem-du-er-stine-lundberg-hansen
Artist talk: Identitet og forbindelse til Grønland, Biblioteket Frederiksberg i samarbejde med Det Grønlandske Hus i København, https://www.facebook.com/watch/?v=473441274018953
JUKKE ROSING GL
Inunng. 1984, Nuuk, Ærø-mi najugalik
Sedna I, 2018, assilisaq
Sedna II, 2018, assilisaq
SULIANUT TUNNGASUT
Jukke Rosing-ip pingaarnertut assilisat suliarisarpai, saqqummersitsinerminilu imminut assilisarnermigut kalaallit qanga upperisaanni qitiulluinnartoq Sassuma Arnaa imaluunniit Sedna pillugu takorluukkani atortarlugit. Kalaallit oqaluttuatoqaat Rosing-ip peroriartuutiginikuuai. Taassuma suliaasa alutornaqutigisarpaat, inuunermi misigisat nuanniitsut nuannersumut saatinniartarnerat. Sassuma Arnaa pillugu oqaluttuat assigiinngitsut amerlaqaat. Tamarmilli assigiissutigisaat tassaavoq aallaqqaataanni niviarsiaqqap inooqatigisaasa kattullutik ajattorlugu toqutsinerat. Taannali allatut iluseqarluni nukittunerulluni uterpoq: Sassuma Arnaa-tut pissarsuartut, immap naqqani piniagassanik nakkutiginnittuulluni. Allatut oqaatigalugu, taamaalilluni Inuit inuuniarnerat toqunissaallu pissaaneqarfigilerlugit.
EQQUMIITSULIORTUMUT TUNNGASUT
”Kinaassutsinnik ujartuinera eqqumiitsuliornissamut piumassuseqalersitsivoq.”
Kalaaliulluni qallunaatulli oqaluttuulluni qallunaat kalaallillu killeqarfianiittutut misiginarsinnaasarpoq. Jukke Rosing-ip eqqumiitsuliaani tamanna ilukkut avissaarsimaneq, qajannartuuneq, anniarneq, aliasunneq takuneqarsinnaavoq– aammali neriuuteqarneq ersitsiartarluni. Peqqarniitsut akornanni kusanartunik takusaqarsinnaavugut, soorlu kalaallit oqaluttuatoqaanni, Rosing-ip inuunini tamaat alutorinikuusaanni, pissutsit aamma taama ittut.
Rosing 2009-mi København-imi assiliinermut ilinniarfinni Fatamorgana-mi ilinniartuunikuuvoq, ilaatigullu eqqumiitsuliortoq saameq/norgemioq Marte Lill Somby suleqatigalugu saqqumersitsineq De Sprogløse (Oqaasiitsut) aaqqissuunnikuullugu kiisalu eqqumiitsuliortoq Gukki Nuka peqatigalugu Kalaallit Nunaanni Eqqartuussiviit sisamat kusanarsarnikuullugit.
Uani annertunerusumik atuarit www.jukkerosing.com.
Ass.: Gukki Nuka
KARL PETERSEN DK
F. 1968 i Ilulissat, bosat i Ilulissat
Uden titel, 2023, skulptur
OM VÆRKET
Når man i Danmark taler om kunst fra Grønland, vil mange tænke på Tupilak-figurer. De er små udskårne figurer, som er populære souvenirs i Grønland. De kan se ud på mange forskellige måder, men de er altid en blanding af dele fra både dyr og mennesker. De er skåret ud af ben, tand eller sten og er ofte magre og skeletterede, har vidt udspillede øjne og næsebor samt store skarpe tænder. Karl Petersen er én af de kunstnere i Grønland, som kan leve af at lave bl.a. tupilakfigurer.
Oprindeligt var tupilakken dog noget helt andet: i den grønlandske mytologi var en tupilak en ond ånd, som man sendte efter sin fjende. En tupilak kunne f.eks. have hoved og krop som en sæl eller måske en stor fisk, og dræbe de stakkels fangere, som var uheldige nok til at møde den på havet. Da europæerne kom til Grønland, ønskede de at se de tupilaat (flertal af tupilak), som de hørte historier om. Derfor begyndte inuit at lave afbildninger af dem i form af små udskårne figurer. I dag er tupilakfiguren blevet et nationalt symbol og pryder bl.a. Hendes Majestæt Dronning Margrethes skrivebord til den traditionsrige nytårstale.
OM KUNSTNEREN
Karl Petersen er autodidakt kunstner og har siden slutningen af 1990’erne arbejdet med kunsthåndværk i Ilulissat. Både hans far og farfar lavede kunsthåndværk – faren var kendt for sine flotte udskårne masker, mens farfaren lavede smukke udskårne fangstredskaber. De har begge oplært Petersen i arbejdet med grønlandsk kunsthåndværk. Petersen sælger sine skulpturer fra det kommunalt ejede Kunstværksted i Ilulissat, hvor han laver sine figurer til daglig. Mange byer i Grønland har et kunstværksted, som er gratis at benytte, men det tager år at perfektionere det fine og detaljerede kunsthåndværk.
Vil du vide mere? Så læs videre her:
Troels Romby Larsen: Karl og tupilakkerne, Jyllandsposten 27.12.2003, https://jyllands-posten.dk/kultur/article3407421.ece
KARL PETERSEN GL
Inunng. 1968, Ilulissat, Ilulissani najugalik
Taaguuteqanngitsoq (uden titel), 2023, qiperugaq
SULIAMUT TUNNGASUT
Kalaallit Nunaanni eqquiitsuliat Danmark-imi eqqartorneqaraangata amerlasuut Tupilak eqqaasarpaat. Tamakkua qiperugaarannguit Kalaallit Nunaanniit tammajuitsorineqarusuttarput. Tamakkua assigiinngittaqaat, tamatigulli uumasut inuillu avataat ataatsimut akulerunneqartarlutik. Tupilaat saanermik, tuugaamik ujaqqanillu sanaajusarput amerlanertigullu saluttuaraallutik saaniinnangajaasarlutik, isaat uerujussuarsimallutik, sorlui siaaruloorsimasut kiisalu kigutai angisuut ipitsut. Karl Petersen Kalaallit Nunaanni eqqumiitssuliortut ilagaat ilaatigut tupilaliortarlutik inuussutissarsiutiqalugu.
Tupilalli allarluinnarmik aallaaveqarpoq: Kalaallit upperisatoqaanni tupilak anersaapiluuvoq, akeqqamut nassiuttagaq. Tupilak soorlu puisitut niaqoqarlunilu timeqarsinnaavoq immaqaluunniit aalisagarujussuartut isikkoqarsinnaalluni, piniartunik avataani naapitaqaraangamik toqutsisartut. Europamiut Kalaallit Nunaannut tikiukkamik tupilannik tusaamasaminnik takusaqarusuttarput. Taamaammat Inuit mikisuaqqanik qiperuisalerput. Ullutsinni tupilak inuiattut ilisarnaatigaarput ilaatigut Ataqqinartorsuaq Dronning Margrethe pisarnertut ukiortaami oqalugiaraangat tupilaat saavani nerrivimmi takuneqarsinnaasarlutik.
EQQUMIITSULIORTUMUT TUNNGASUT
Karl Petersen imminut ilinniartinnikuuvoq 1990-ikkullu naalernerannili Ilulissani sanaluttartuunikuulluni. Ataataa aataavalu aamma sanaluttarsimapput – ataataa kiinarpaliullaqqissutut tusaamaneqarpoq, ataava kusanartunik saaqqusiortarsimalluni. Taakkua marluullutik Petersen kalaallisut sanaluttarnermik ilinniartissimavaat. Petersen-ip qiperukkani Ilulissani kommunep pigisaani sanaluttarfimmiit tuniniartarpai, tassani ulluinnarni qiperuisarami. Kalaallit Nunaanni illoqarfippassuit immikkut eqqumiitsuliorfeqartiterput akeqanngitsumik atorneqarsinnaasunik, kusanartumilli suliat tamaasa ilanngullugit qiperuisinnaaneq ukiorpassuarni ilinniartariaqartarpoq.
LISBETH KARLINE DK
F. 1981 i Nanortalik, bosat i Ilulissat
Uden titel, 2023, blåtryk
Uden titel, 2023, blåtryk
Uden titel, 2023, blåtryk
OM VÆRKERNE
De grønlandske byer ligger langs vandet, ligesom i Ilulissat, hvor Lisbeth Karline bor. I Grønland er der ikke veje mellem byerne, og byerne forbindes derfor primært gennem havet eller luften. I Karlines værker ser vi to af de transportmidler, som har forbundet mennesket med havet over tid – kajakken og motorbåden.
Ture på havet er både forbundet med fornøjelse for dem, der tager ud at sejle en sommeraften, men også et arbejde for dem, der lever af fiskeri. Karlines værker afspejler havet som en allestedsværende baggrund for livet i Grønland, men også afhængigheden af havet på godt og ondt. Havet vises ikke som et storslået landskab, men skildres i dets relation til mennesket – og i menneskets relation til havet.
OM KUNSTNEREN
”Jeg håber, at den kunst, jeg arbejder med, afspejler tiden, jeg befinder mig i – som et produkt af tiden, miljøet, omgivelserne, samfundet og det liv, jeg lever nu. Kunst skal rykke og flytte grænser.”
Lisbeth Karline er en multikunstner, der bliver drevet af hele tiden at udfordre sig selv i nye udtryksformer – på udstillingen her i blåtryk, som er et medie, hun for nylig er begyndt at arbejde i.
Karline skildrer ikke en verden med skarpt opsatte grænser, men viser derimod en verden fuld af nuancer, bl.a. inspireret af hendes egen baggrund med rødder i både Danmark og Grønland – og som internationalt arbejdende kunstner, hvor kunsten netop bliver et sprog på tværs af landegrænser.
Karline er uddannet fra Kunstskolen i Nuuk og fra Århus Kunstakademi og står bag soloudstillingerne ”The White Out” (2014) og “Fisker-i, fangeren frisørenilu” (2023) udover at have deltaget i adskillige gruppeudstillinger.
Se også atelierbesøg hos Lisbeth Karline på NUKIGAs hjemmeside: https://www.nukigacommunity.com/interview-with-lisbeth-karline/
Vil du vide mere? Så læs videre her:
Kimik – ukiut 20 år, milik publishing 2015
Maria Hvolbæk: Bagom værket: Lisbeth Karline Poulsen, Nuuk Kunstmuseum, http://www.nuukkunstmuseum.com/da/bagom-vaerket/lisbeth-karline-poulsen-f-1981/
LISBETH KARLINE GL
Inunng. 1981, Nanortalik, Ilulissani najugalik
Taaguuteqanngitsoq (uden titel), 2023, blåtryk/cyanotype
Taaguuteqanngitsoq (uden titel), 2023, blåtryk/cyanotype
Taaguuteqanngitsoq (uden titel), 2023, blåtryk/cyanotype
SULIANUT TUNNGASUT
Kalaallit Nunaanni illoqarfiit imaq atuarlugu inissitsiternikuupput, soorlu Ilulissat, Lisbeth Karline-p najugaqarfia. Kalaallit Nunaanni illoqarfiit akornanni aqqusineqanngilaq, taamaammat immakkut silaannakkulluunniit aatsaat atassuteqartoqarsinnaalluni. Karline-p eqqumiitsuliaani angallataajuarsimasut marluk takusinnaavagut – qajaq pujortuleerarlu. Aasaanerani sukisaarsaatigalugu imaani angallattoqartartoq aammali aalisartut suliffigaat. Karline-p eqqumiitsuliaani imaq tunuliaqutitut takuneqarsinnaajuarpoq, inuuniarnermi nuannersutigut ilungersunartutigullu pinngitsoorneqarsinnaanani. Imaq alutornarsarneqartutut saqqummersinneqanngilaq, inummulli attuumassutilittut – kiisalu inuup immamut isiginninnera – takutinneqarluni.
EQQUMIITSULIORTUMUT TUNNGASUT
”Neriuppunga eqqumiitsuliakka ullutsinni pissutsinut piffissami, avatangiisini, inuiaqatigiinni sunniuteqaatilinnut maannalu inuunerisanni pissutsinut naleqquttut. Eqqumiitsuliat pikialaartitsisussaapput killigititanillu nikisitsisinnaallutik.”
Lisbeth Karline assigiinngitsunik eqqumiitsulioriaaseqarpoq, isummamik takutitsiniarnermini imminut nutaanik unammillertuarluni – saqqummersitsinermi blåtryk ungasinngitsukkut suleriaaserilikkani atorpaa. Karline-p silarsuaq erseqqarissunik killilittut takutinniarnagu, nammineq Danmark-imi Kalaallit Nunaannilu siuaaqarnini ilaatigut isumassarsiorfigalugu – nunanilu tamani eqqumiitsuliortutut sulinermini eqqumiitsuliorneq nunat killeqarfii apeqqutaatinnagut oqaatsitullusooq takutinniartarpaa.
Karline Nuummi Aarhus-imilu Eqqumiitsuliornermik Ilinniarfinni ilinniarnikuuvoq, saqqummersitsinerillu ”The White Out” (2014) aamma “Fisker-i, fangeren frisørenilu” (2023) aaqqissuunnikuuai kiisalu allanik saqqummersitseqateqartarnikuulluni.
Nukiga-p nittartagaani Lisbeth Karline-p suliffianut pulaarnerput takujuk: www.nukigacommunity.com.
MARIA BACH KREUTZMANN DK
F. 1985 i Nuuk, bosat i Nuuk
Toornaq I, 2023, håndkoloreret litografi
Toornaq II, 2023, håndkoloreret litografi
Tupilak I, 2023, litografi
OM VÆRKERNE
Maria Bach Kreutzmann er dybt inspireret af grønlandske mytevæsener i sin kunst, men fortolket på nye måder, som får dem til at springe ud fra de gamle grønlandske kilder og ind i nutidens Grønland. Til udstillingen har hun skildret to toornat (hjælpeånder). Toornat beskyttede angakkut (åndemanere) imod ondsindede ånder og kræfter, og hjalp dem gennem ånderejser, så angakkoq kunne se ind i og kommunikere med åndeverdenen.
Mange forskellige væsener kunne blive til toornat, men de stærkeste (toornarsuit) var som regel gode svømmere. Ved at skildre netop disse to havvæsener, sætter Kreutzmann fokus på, hvordan alle i Grønland, dengang som nu, er afhængige af havet. Dengang i form af fangst, i dag bl.a. i form af fiskeindustrien, som er Grønlands største industri.
OM KUNSTNEREN
“Selvom folk tror, de kender til de grønlandske mytevæsener, så kender de ofte ikke til hele den grønlandske mytologiske verden, som bare er gigantisk – det arbejder jeg på at ændre!”
Maria Bach Kreutzmann bliver kaldt en monsterjæger – og det med god grund. Hun har brugt årevis på at researche i de mange mytevæsener, der findes i de grønlandske myter, og hendes jagt er ikke slut. Myterne er en væsentlig del af den grønlandske kultur og historie, og hun arbejder dagligt på at indfange, illustrere og formidle mange af myternes hovedpersoner: mytevæsenerne.
Kreutzmann er uddannet fra Animation Workshop i Viborg i 2012. Hun er selvstændig i firmaet Glaciem House og er bl.a. redaktør på bøgerne Bestiarium Groenlandica og Mystiske monstre fra Grønland, som er grundigt researchede og smukt illustrerede håndbøger om grønlandske mytevæsener, ånder og dyr.
Læs mere om hende på www.glaciemhouse.com eller se interview med hende på www.nukigacommunity.com.
MARIA BACH KREUTZMANN GL
Inunng. 1985, Nuuk, Nuummi najugalik
Toornaq I, 2023, ujaqqamik naqitaq qalipaasersugaq
Toornaq II, 2023, ujaqqamik naqitaq qalipaasersugaq
Tupilak I, 2023, ujaqqamik naqitaq (litografi)
SULIANUT TUNNGASUT
Maria Bach Kreutzmann-ip kalaallit oqaluttuassartaanni uumasut eqqumiitsuliamini isumassarsiorfigisarpai, nutaanngorsarlugit, najoqqutat itsarnitsat ullutsinnut sanilliussorlugit. Saqqummersitsinermut toornat marluk ilannguppai. Toornat angakkut illersortigaat, anersaanut pissaanernullu ajoqusiiniartunut sernissortigalugit kiisalu anersaat silarsuaatigut angalanerminni ikiortigisarlugit, angakkoq takunnissinnaallunilu attaveqarsinnaanngorlugu. Uumasut assigiinngitsorpassuit toornanngorsinnaapput, pissaaneqarnerpaalli, toornaarsuit, nallorissuungajuttarlutik. Uumasut imarmiut taakkorpiaat marluk eqqumiitsuliarinerisigut Nunatsinni kalaallit tamarmik qanga maannakkullu inuunerminni imaq pinngitsoorsinnaanngikkaat Kreutzmann-ip takutinniarpaa. Qanga piniartuunikkut, ullutsinnilu ilaatigut Kalaallit Nunaanni suliffissuartigut annerpaatigut, aalisakkanik suliffissuaqarnikkut.
EQQUMIITSULIORTUMUT TUNNGASUT
“Inuit namminneq kalaallit oqaluttuatoqaanni uumasut pillugit ilisimasaqarluartuusorisaraluartut, amerlanertigut anersaat silarsuaanut tunngasut annertoqisut tamaasa ilisimaneq ajorpaat – tamanna allanngortinniarlugu suliaraara!”
Maria Bach Kreutzmann taaneqartarpoq uumasorujunniaq – tamannalu pissutissaqarpoq. Taassuma ukiorpassuarni anersaat silarsuaanni uumasorujuit pillugit paasisassarsiornikuuvoq, sulilu ujaasilluni. Oqaluttuatoqqat kalaallit kulturiannut oqaluttuarisaanerannullu attuumalluinnarput, Kreutzmann-illu tamakkunani pingaarnerit amerlaqisut qammartarpai, ilusilersorlugillu takusassiarisarlugit: anersaat silarsuaanni uumasorujuit – toornat.
Kreutzmann 2012-imi Viborg-imi Animation Workshop-imi ilinniartuunikuuvoq. Namminersortuuvoq, suliffeqarfik Glaciem House ingerlallugu kiisalu aaqqissuisuuvoq atuakkanut Bestiarium Groenlandica aamma Mystiske monstre fra Grønland (Kalaallit Nunaanni uumasorujuit eqqumiitsut) aaqqissuisuuffigai, taakkualu paasiniaalluareernikkut Kalaallit Nunaanni anersaat silarsuaanni uumasorujuit, anersaat uumasullu pillugit, kusanartumik takusassiaralugit atuagaaqqatut saqqummerput. Kreutzmann pillugu paasisaqarnerusinnaavutit uani www.glaciemhouse.com imaluunniit apersorneqarnera uani takuuk www.nukigacommunity.com.
MIKI JACOBSEN DK
F. 1965 i Paamiut, bosat i Nuuk
Sassumap Arnaa/ Havets Moder/Sedna, 2015, stregætsning
Ammassaat panertut/tørrede lodder/ dried caplin, 2003, akvatinte tryk
OM VÆRKERNE
Miki Jacobsen er vokset op i Sisimiut, hvor der i hans barndom var flere slædehunde end mennesker. Han holdt selv slædehunde i sin ungdom for at kunne tage på hundeslædeture og stolt komme hjem med fangst til sin familie. Ammassaat panertut/tørrede lodder/dried caplin er inspireret af hans slædehunde.
Om foråret kommer der langs kysten i Grønland kæmpe stimer af lodder, som både børn og voksne nyder at indfange, tørre og senere spise. Jacobsen anbefaler at spise fiskene som de er eller med frisk sælspæk! Men den tørrede fisk er også populær som mad og snacks til hunde – både til slædehunde, men også til andre hunderacer i de dele af Grønland, hvor man ikke holder slædehunde.
OM KUNSTNEREN
“I min forståelse for vores sagn og myter er funktionen ikke kun at forklare, hvordan tingene hænger sammen, men også at underholde lytterne. En god fortæller evnede også at få lytterne til at glemme både sult og kulde, når der til tider var hungersnød og for dårligt vejr til at gå på fangst. Og en rigtig god fortæller kunne endda få sit publikum til at sove!”
Miki Jacobsen er en multikunstner og arbejder i mange forskellige kunstarter, medier og genrer. Han har gået på Kunstskolen i Nuuk samt Skolen for Brugskunst i København (nu en del af Kunstakademiet i København) og har boet i en årrække i Canada.
Jacobsen har taget del i utallige kulturelle projekter og udstillinger, lavet adskillige illustrationer og udsmykninger, eksempelvis gruppeudstillingen Den røde snescooter på Nordatlantens Brygge i 2005, illustrationer til bogen Månemanden og andre fortællinger fra Grønland fra 2016 og udsmykninger på Ilimmarfik/Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og Nunatta Atuagaateqarfia (Grønlands Landsbibliotek).
Følg med på hans Facebookside: Inua Showroom (www.facebook.com/polargallery.greenland).
MIKI JACOBSEN GL
Inunng. 1965, Paamiut, Nuummi najugalik
Sassumap Arnaa/ Havets Moder/Sedna, 2015, stregætsning/neriugaq
Ammassaat panertut/tørrede lodder/ dried caplin, 2003, akvatinte naqitaq
SULIANUT TUNNGASUT
Miki Jacobsen Sisimiuni peroriartorpoq, meeraanerani qimmit qimuttut inunnit amerlanerullutik. Inuusuttuulluni nammineq qimmeqarami qimussertarpoq, pisaqarsimagaangami tulluusimaarluni ilaquttaminut angerlaassisarluni. Ammassaat panertut/tørrede lodder/dried caplin Miki-p qimminit isumassarsiarai. Kalaallit Nunaata sineriaani upernaakkut ammassappassuit suffisarput, meeqqat inersimasullu qiimallutik ammassaat qaluukkatik panerseriarlugit nerisarlugit. Aalisakkat nikisinnagit nerineqarsinnaasut imaluunniit puisip orsuanik akullugit nerineqarsinnaasut Jacobsen-ip oqaatigaa! Aalisakkat panertut aamma qimmit tamulugassarilluartarpaat – qimminut qimuttunut nerukkaataasarput, aammali Kalaallit Nunaanni qimuttoqanngitsuni qimminut allanut nerukkaataasarlutik.
EQQUMIITSULIORTUMUT TUNNGASUT
“Oqaluttuatoqqat upperisallu qanoq ataqatigiinneri nassuiaannarnagit aamma tusarnaartunut aliikkutaasariaqartut isumaqarpunga. Silarlulillaraangat piniarfiunani oqalualaallaqqissut tusarnaartaasa perlilernertik qiulernertillu puigorlugit tusarnaaqqissaartarput. Oqaluttuallaqqinnerillu tusarnaartsitik allaat sinilersissinnaasarlugit!”
Miki Jacobsen-ip eqqumiitsulioriaatsit, mediat assigiingiiaartut amerlaqisut atorlugit eqqumiitsuliortarpoq. Miki Nuummi Eqqumiitsuiliornermik Ilinniarfimmi kiisalu København-imi Skolen for Brugskunst-imi ilinniartuunikuuvoq (maanna København-imi Kunstakademi-mut atasoq) kiisalu ukiut arlallit Canada-mi najugaqarnikuulluni. Kulturimut atatillugu suliassat, saqqummersitsinerit, assitalersuinerit, kusanarsaanerillu arlaqaqisut peqataaffigisarnikuuai kiisalu soorlu 2005-imi Nordatlantens Brygge-mi eqimattakkaatut saqqummersitsineq Den røde snescooter peqataaffigaa, 2016-imi atuagaq Månemanden og andre fortællinger fra Grønland/Aningaap inua Kalaallit Nunaannilu oqaluttuat allat assiliartalersorpaa, kiisalu Ilimmarfik/Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) aamma Nunatta Atuagaateqarfia (Grønlands Landsbibliotek) kusanarsarlugit. Miki-p Facebook-imi quppernera malinnaaffigiuk: Inua Showroom (www.facebook.com/polargallery.greenland).
NAJA ABELSEN DK
F. 1964 i Brønderslev, bosat i Ærøskøbing
Inuits verdensopfattelse, 2023, blyant
Hvalrossen II, 2023, tusch
Arktisk Blæksprutte, 2023, tusch
OM VÆRKERNE
Naja Abelsen er i sin kunst optaget af forbindelsen mellem mennesker, natur og identitet, eller som hun selv beskriver det: vores måde at opfatte, tænke og fungere på som menneskedyr. Dyrene på udstillingen skildres med en legende lethed og en indlevelse, som kun er mulig på baggrund af de mange timer, Abelsen lige siden barndommen har brugt på at perfektionere sit håndværk, bl.a. ved at studere dyrenes anatomi lige så omhyggeligt som menneskets.
I Inuits Verdensopfattelse skildrer Abelsen motiver fra den grønlandske mytologi, bl.a. skabt på baggrund af grønlandske sagn og myter – motiver hun løbende vender tilbage til i sin kunst. Hun beskriver selv sit arbejde med den grønlandske mytologi som en offentlig dagbog, hvor man kan se, hvordan hendes viden om emnet vokser, og værkerne bliver mere og mere detaljerede for hver fortolkning.
I værket her ser vi havets afgørende rolle som et bindeled, men også primær kilde til mad og materialer. Derfor er Sassuma Arnaa (Havets Moder) en af de mest centrale figurer i den grønlandske mytologi.
OM KUNSTNEREN
”Mennesker har siden tidernes morgen haft en særlig tilknytning til dyrene. Vi har brugt dem som spirituelle hjælpere og undervisere og nutidens angakkoqqer, shamaner og spirituelle lærere har stadig healere og hjælpere i form af dyr. Men også firmaer trækker på vores ubevidste forbundethed med dyrene når de bruger dem i deres logoer som en slags moderne totem.”
Naja Abelsen har været udstillingsaktiv siden 1982 og har mange separat- og gruppeudstillinger i ind- og udland bag sig. Hun har lavet illustrationer til bøger, plakater og frimærker. Abelsen tog afgang fra Danmarks Design Skole i 1996 (nu en del af Kunstakademiet i København).
Læs mere på www.najaabelsen.dk.
Vil du vide mere? Så læs videre her:
Naja Abelsen: en unik kunstner = eqqumiitsuliortoq immikkuullarissoq, Panigiit 2011
Grønland i Danmark 26.10.2021, KNR radio, https://knr.gl/en/gronland-i-danmark-26102021
Verden er en stor Ø – Naja Abelsen, Det Grønlandske Hus i København, https://www.sumut.dk/da/udstillinger/2022/verden-er-en-stor-%C3%B8-naja-abelsen/
NAJA ABELSEN GL
NAJA ABELSEN
Inunng. 1964, Brønderslev, Ærøskøbing-imi najugalik
Inuits verdensopfattelse (Inuit silarsuarmik paasinnittariaasaat), 2023, blyantstegning
Hvalros II (Aaveq II), 2023, tuschtegning
Arktisk blæksprutte (Issittumi amikoq), 2023, tuschtegning
SULIANUT TUNNGASUT
Naja Abelsen-ip eqqumiitsuliamini inuit, pinngortitap kinaassutsillu imminnut attaviat sammisarpaa, nammineq oqarneratut: uagut inuit uumasutut paasinnittarnerput, eqqarsartarnerput aaqqissuussamik inuusinnaanerput sammisarlugit. Saqqummersitani uumasut eqaappasissut, aatsaat akunnerpassuarni meeraanerminiilli ilaatigut uumasut sananeqaataasa inuttulli misissoqqissaartigalugit, eqqumiitsulioriaatsiminik ilikkarluarsimallugit.
Ataatsimut saqqummersitamini Inuit Silarsuarmik Paasinneriaasaat Abelsen-ip ilannguppai kalaallit oqaluttuatoqaanneersut, ilaatigut kalaallit oqaluasaavineersut aallaavigisarlugit suliamini utikaffigiuarpai. Kalaallit oqaluttuarisaanerat aallaavigalugu sulinini nammineq ullorsiutinik kikkulluunniit takusinnaasaannik taavaa, sammisani pillugit ilisimasami annertusiartuaarnerat sumineeqqallu ilanngutsitertalernerat takuneqarsinnaammat. Soorlu uani takuneqarsinnaavoq, inuit silarsuarmik paasinnittariaasaanni imaq sunut tamanut aqqutaangami pingaartinneqarluinnarsimavoq, aammalumi inuussutissanik atortussanillu pilersuiffiulluni. Taamaammat Sassuma Arnaa kalaallit oqaluttuatoqaanni qitiutinneqartut ilagaat.
EQQUMIITSULIORTUNUT TUNNGASUT
”Itsarsuarli inuit uumasullu immikkut atassuteqaqatigiippugut. Uumasut anersaakkut ikiortiginikuuagut ilinniarfigalugillu, ullutsinnilu angakkut anersaakkullu katsorsaasut suli uumasunik ikiorteqartarlutik. Aammali nammineq nalusatsinnik uumasunut atassuteqarnerput, suliffeqarfiit ilisarnaatitik illernartuutitut nutaaliatut nittarsaallugit atorluarniartarpaat.”
Naja Abelsen 1982-imili saqqummersitsisarnikuuvoq kiisalu nunatsinni nunanilu allani immikkut kiisalu allat peqatigalugit saqqummersitsisarnikuulluni. Naja atuakkanik, plakatinik nipitittakkanillu assitalersuisarnikuuvoq. Naja Abelsen 1996-imi Danmarks Design Skole-mi naammassivoq (København-imi Kunstakademi-mut atavoq).
Uani annertunerusumik atuarit www.najaabelsen.dk.
PANINNGUAQ PIKILAK DK
F. 1990 i Narsaq, bosat i Nuuk
Immap Ukuaa Tunniillu, 2023, mixed media
Immap Ukuaa Tunniillu II, 2023, mixed media
Immap Ukuaa Tunniillu III, 2023, mixed media
OM VÆRKERNE
Serien Immap Ukuaa Tunniillu er inspireret af, hvad Paninnguaq Pikilak kalder for havets inua (sjæl). Havet er fuldt af dyreliv og dermed også inua eller sjæl. Inuit havde engang en dyb forbindelse til havet og havdyrene, som de var dybt afhængige af for at overleve.
Ofte bliver denne forbindelse fortalt gennem myter om Takannaaluk, bedre kendt som Sassuma Arnaa (Havets Moder). Sassuma Arnaa oversættes på dansk til Havets Moder, men en mere korrekt oversættelse ville være Havets Kvinde, da Sassuma Arnaa ifølge myterne ikke er mor til havets dyr.
De er derimod en del af hende, skabt af hendes afhuggede fingre. I værkserien her skildrer Pikilak havdyr sammen med en hånd, der bærer særlige tunniit eller tatoveringsmønstre. Før koloniseringen af Grønland var tunniit udbredt blandt inuit. De var en form for amuletter, som især kvinder bar for fællesskabet.
Mønstrene på hånden her er for at ære Takannaaluk/Sassuma Arnaa, og derved holde inuit på god fod med havets inua. Farverne er inspireret af havets og isbjergenes blå og hvide nuancer, som man oplever dem på en sejltur i de grønlandske farvande.
OM KUNSTNEREN
“Jeg ved, at vi kan lære meget fra vores forfædre og deres bæredygtige måde at leve på, for den måde vi lever på nu, giver os kun en kort fremtid (…) Jeg så en dokumentar for nylig, hvor en mand siger: “Vi har et ansvar for de sidste syv generationer og de kommende syv generationer”, og jeg tænkte: “Det er smukt!””
Paninnguaq Pikilak er multikunstner og arbejder i mange forskellige kunstarter og medier, bl.a. billedkunst, film, bøger og som Tunniit udøver (traditionel inuit-tatovør). Pikilak har gået på Kunstskolen i Nuuk, men er ellers autodidakt som kunstner.
Hun har bl.a. udstillet på Nuuk Kunstmuseum i 2014, Nordatlantens Brygge i gruppeudstillingen I vores levetid i 2019 og i 2021 udkom hendes første børnebog Arnaaleq – A West Greenlandic Story og hendes første dokumentarfilm White Paper.
Læs mere om kunstneren på hendes instagram @paninnguaqpikilak eller hør et interview med hende i podcasten Naetif Jen, episode 16.
Vil du vide mere? Så læs videre her:
Paninnguaq Pikilak: Tunniit:
En guide til inuit tatoveringer i Grønland, Visit Greenland, https://visitgreenland.com/da/artikler/tunniit-a-guide-to-inuit-tattoos-in-greenland/
PANINNGUAQ PIKILAK GL
PANINNGUAQ PIKILAK
Inunng. 1990, Narsaq, Nuummi najugalik
Immap Inua Tunniillu, 2023, mixed media
Immap Inua Tunniillu II, 2023, mixed media
Immap Inua Tunniillu III, 2023, mixed media
SULIANUT TUNNGASUT
Eqqumiitsuliat ataasimoortut taaguutillit Immap Inua Tunniillu Paninnguup Pikilak-ip Immap inua-nik taagugaanik isumassarsiaapput. Qanga Inuit imaanut imarmiunullu itisuumik atassuteqartuupput, inuuniarnerminni pinngitsoorsinnaanngisaminnik. Atassuteqarnermut tamatumunnga Takannaaluk/Sassuma Arnaa/Immap Ukuaa/Nuliajuk. Sassuma Arnaa qallunaatuunngorlugu Havets Moder-imik taaneqartarpoq, eqqornerussangaluarlunili nutseraanni Havets vitale kraft, tassami Sassuma Arnaa oqaluttuatoqqat naapertorlugit uumasut imarmiut anaanarinngilaat. Uumasulli sassuma arnaata inuaanit killornikunit pinngortuullutik. Eqqqumiitsuliani malitseriittuni Pikilak-ip imarmiut saniatigut assak ersitsippaa, immikkuullarissut tunniit imaluunniit kakiortinnerit ersillutik. Nunasiaataanngikkallaratta Kalaallit Nunaanni inuit akornanni tunniit naliginnaapput. Taakkua aarnussatut atorneqartarput ingammik inuiaqatigiit pillugit arnat kakiortikkajullutik. Assammi uani kakiortinnerit tassaapput Takannaaluk/Sassuma Arnaa-nut nersorinninniutit taamaalillutik inuit imaata inua saamatinniarsinnaallugu. Qalipaatai tassaapput Kalaallit Nunaanni imaatigut angalalluni takusassat, imaq ilulissallu tungujortut qaqortortallit.
EQQUMIITSULIORTUMUT TUNNGASUT
“Siuligut taakkualu nungusaataanngitsumik inooriaasillit ilinniarfigisinnaaqaagut, ullumikkutummi inuuniaannarutta taamatut inuusinnaajunnaarnissatsinnut sivikilliartorpoq (…) Ungasinngitsukkut piviusulersaarummi isiginnaarpara angut oqartoq: “Kinguaariit kingulliit arfineq-marluk maannakkumiillu kinguaariiaat arfineq-marluk akisussaaffeqarfigaagut”, uangalu eqqarsalerpunga: “Oqariaaseq kusanaq!””
Paninnguaq Pikilak assigiinngitsunik eqqumiitsuliortarpoq, eqqumiitsulioriaatsillu eqqumiitsuliorfigisinnaasallu assigiinngitsut amerlaqisut atortarpai, ilaatigut assilialiorneq, film, atuakkat kiisalu Tunniit atortuullugit (ileqqutoqqat naapertorlugit kakiortinnerit). Pikilak Nuummi Eqqumiitsuliornermik Ilinniarfimi ilinniartuunikuuvoq, eqqumiitsuliortutulli imminut aamma ilinniartinnikuulluni. 2014-imi ilaatigut Nuuk Kunstmuseum-imi saqqummersitsinikuuvoq, 2019-imi Nordatlantens Brygge arlaliullutik saqqummersitsipput taallugu I vores levetid/Uagut inuunitsinni kiisalu 2021-mi meeqqanut atuakkiaa siulleq, Arnaaleq – A West Greenlandic Story saqqummerluni, piviusorsiorpalaartumillu filmiliaa White Paper saqqummerluni. Eqqumiitsuliortoq pillugu annertunerusumik uani instagram-ikkut atuarit @paninnguaqpikilak imaluunniit podcast-imi Naetif Jen-imi, episode 16-imi apersorneqarnera tusarnaaruk.
OLINE BINZER
F. 1963 i Kapisillit, bosat i Jægersborg
Hvalros/Aaveq, 2001, skulptur i klippersten
OM VÆRKET
I Oline Binzers skulpturer og kunsthåndværk kan man se, at hun nyder arbejdet med værkerne. Hun ser kunsten som en mulighed for at finde sit indre legebarn igen, og kreativiteten har givet hende en mening med livet, som hun ikke altid har haft. Det skinner igennem i hendes værker – som i hvalrossen på udstillingen her, som er smuk og gennemarbejdet i håndværket, men samtidig hyggelig, legende og næsten levende.
OM KUNSTNEREN
“Jeg har altid været interesseret i at være kreativ. Når en af min families venner kom på besøg, ville han tegne på tændstikæsker og tændstikker. Det inspirerede mig til at tegne selv. Og i et hjem med ni børn i det gamle Nuuk blev det at tegne mit rolige sted, min ø.”
Oline Binzer startede ud med at tegne i sin barndom, men begyndte først at lave skulpturer i 1980’erne, da hun fik arbejde i værestedet Qiperoq i København. I dag arbejder hun som kunstner med skulpturer og kunsthåndværk i ben, tand og i sten – bl.a. narhval, hvalros, moskushorn, rensdyrgevir og fedtsten.
Hun har desuden flere gange lavet isskulpturer under Tivolis årlige Grønlandsdage, og hendes værker er blevet lavet til smykker i samarbejde med den grønlandske guldsmed Nadja Arnaaraq Kreutzmann for PANIKPANIK. Læs mere om Oline Binzer på www.panikpanik.com/pages/qiperoq.
TEMA: HAVET
Havet forener os og adskiller os. Havet giver liv og tager liv.
Havet har altid haft stor betydning for os mennesker. Grønland er omgivet af hav, og havet spiller en vigtig rolle for inuit, som altid har levet af havet. Havet har haft afgørende betydning for, at mennesket har kunnet rejse lange distancer. Søvejen er stadig den dag i dag en af de fortrukne veje, når man besøger hinanden i Grønland. Skibsfragt og fiskeri er også stadig afgørende for det grønlandske samfund, både nationalt og internationalt.
De dybeste steder på havets bund er et af de få områder på jorden, vi stadig mangler at udforske. Havet adskiller kontinenter og lande, men er også bindeleddet mellem dem. Det er forbundet med storpolitik og magtkampe. Havet er også et sårbart økosystem, der påvirkes af menneskets levevis. Isen smelter, og verdenshavene stiger. Det påvirker livet overalt på kloden.
Havet er altid blevet opfattet som et mystisk og dragende sted, og mange myter og sagn har havet som omdrejningspunkt. Myten om Havets Moder er et af de mest kendte og elskede grønlandske sagn. Havet er et rum for drømme og fantasier og drager os i al sin mystik.
Havet er på én og samme tid en konkret virkelighed, et levebrød, et bindeled, men samtidig et mystisk ingenmandsland knyttet til det mytiske. Havet er frihed til at kunne rejse ud, havet giver os føde – men havet kan også være en begrænsning og et skræmmende sted. Et sted ikke alle kommer hjem fra.
