Program NUKIGA 2020

Ikke-kategoriseret

Programmet den 16. september 2020 er fra 10.00 til 17.15 med netværksmiddag kl. 18.30 (DK tid).

Programmet den 17. september 2020 er fra 10.00-12.30 (DK tid). Trine Ravnkilde forestår oplæg og workshop.

Begge dage er inkl. fuld forplejning. 

Max. antal fysiske deltagere er 50.

 

Onsdag d. 16. september

– Vi opdaterer løbende og glæder os til at præsentere det fulde program for dig inden længe.

[table id=7 /]

Christian Jervelund

Forretning gennem partnerskaber

I fremtiden er det ikke længere nok at navigere i erhvervslivet efter økonomiske parametre. Det bliver nødvendigt at tilpasse sin forretningsmodel i forhold til kundernes sociale, etiske og moralske overbevisninger og værdier. Gode partnerskaber kan være nøglen til succes i en forretningsverden præget af stor kompleksitet og med mange spillere.

Mange små som store virksomheder indgår allerede i solide partnerskaber, der kan være en løftestang til at komme i mål med et nyt produkt, en ny service eller til at komme ind på et nyt marked på en nem, hurtig og billig måde.

Christian Jervelund, partner i Cph Economics, vil give sit bud på, hvordan man gør, og hvad skal der til for at få etableret et frugtbart partnerskab.

Christian Jervelund er partner i Copenhagen Economics (CE) og ansvarlig for CE’s Natural Resources service. Christian har rådgivet om fiskeri, mineralstrategi, politikudvikling og økonomiske konjunkturer for Selvstyret og virksomheder i Grønland.

om Mentorrelationer

Mentorrelationer

Mentorrelationer er en vigtig brik i erhvervsudviklingen.

Noget af det mest fantastiske ved mentorrelationer er, at de er værdigivende for alle parter. Både mentor og mentee/iværksætter bliver beriget af mødet om de mere eller mindre konkrete udfordringer, mentee sidder med.

En af grønlands mest succesfulde iværksættere, Louise Lynge Berthelsen, deler ud af sine erfaringer som både mentee og mentor og kommer med et bud på, hvorfor mentorrelationer er vigtige for erhvervslivet som helhed – ikke kun for iværksætterene.

Louise Lynge Berthelsen er direktør for erhvervsrådet Arctic Circle Business i Qeqqata Kommunia med solid erfaring indenfor iværksætteri i Grønland. Hun arbejder i det daglige med erhvervsfremme, iværksætteri og turisme i Grønlands næststørste kommune. Hendes mission er at skabe et større netværk for det grønlandske erhvervs- og iværksætterliv, som derved kan påvirke væksten positivt i Grønland.
Louise har som iværksætter blandt mere opnået at være det mest eksporterende grønlandske brand til udlandet, bestseller co-author på Amazon, award winning designer og deltager i ”Løvens Hule” på DR1.

Klar til verdensmarkedet

Klar til verdensmarkedet

Hvad gør en virksomhed innovativ, og hvilket mindset er vigtigt, nå man som iværksætter har ambitioner om at komme ud på verdensmarkedet?

Det vil Björg Birkholm Magnúsdóttir give sine bud på i et oplæg, hvor hun fortæller om sit arbejde med at identificere innovative virksomheder.

Björg er founder af INBUDE Innovation & Business Development og er agent for Inspiralia Group Europe/USA & M27 i Danmark, Grønland og på Færøerne.

Hendes speciale er at matche projekter med internationale eksperter, investorer og udviklingshuse, og hendes erfaring dækker over bl.a. greentech, cleantech, biotech, foodtech og edtech.

Björgs arbejde med projektvalidering omfatter både store og små, nystiftede samt veletablerede virksomheder.

Anniken Fjelberg

Iværksætteri og partnerskaber

Udvikling sker hurtigere og hurtigere og komme aldrig til at gå langsommere!

Det er en kendsgerning, som har stor indflydelse på, den måde vi udvikler og driver virksomhed på i dag. Fremtidens virksomhedsmodel kalder på partnerskaber. Partnerskaber som bygger på tillid mellem mennesker frem for forretningsaftaler og transaktioner.

Stående på en solid erfaring som founder af co-working spacet, 657 Oslo, vil Anniken Fjelberg komme med sit bud på: Hvilken værdi det giver, at være iværksætter i et godt community, hvor der er nem adgang til ligesindede, viden og mentorere. Hvilken værdi man som etableret erhvervsliv høster ved at bidrage til iværksættermiljøet. Og hvilken værdi det giver hele vejen rundt, at have direkte adgang til kloge hoveder med den nyeste viden.

Anniken Fjelberg has enjoyed a dynamically diverse career as a leader and entrepreneur, spanning over 25 years. She is currently working as the founding partner and Chair of 657 Oslo, Norway’s largest entrepreneurial hub for creative startups, as well as a founding partner in the innovation consultancy and communications agency Superblaise. She has held positions in several boards of directors over the years, covering a variety of industries. Anniken is also a renowned advisor, speaker and facilitator of strategic processes in Norway and abroad.

Nauja Bianco

Bryd tabuer
– om ærlighed og om at spille professionelle roller i erhvervsudviklingen i og af Grønland 

”Til gengæld kan Grønland lære af den mere kapitalistiske indstilling i Nordamerika”, mener hun. – Der er en entreprenant ånd i Canada, som jeg godt kan savne i Grønland. Hvis vi skal have selvstændighed, så skal der tjenes flere penge. Så mere kapitalisme vil være godt for Grønland.”

Sådan lyder et citat fra portrættet i den grønlandske avis, Atugagdliutit (AG), den 22. juli 2020, af Nauja Bianco – den nyudnævnte direktør af Nordatlantisk Hus og Det Grønlandske Hus i Odense. Nauja boede i Toronto, Canada, i 2017-2019 og kan se, hvordan tilgangen til kapitalisme, iværksætteri og innovation er anderledes i Nordamerika end i Grønland (og de nordiske lande).

I udvikling af alle dele af alle samfund skal vi være dygtige til at tale om, hvad der skal til for skabe forandring. Det er også tilfældet med erhvervsudvikling. Nauja vil i sit oplæg tale om vigtigheden af at afdække problemstillinger, sige tingene højt, ”diagnosticere” og spille professionelle roller, som også er en integreret del af mentornetværk og erhvervsudvikling.

Egentlig befatter det Nordatlantiske Hus og Det Grønlandske Hus i Odense sig ikke med decideret erhvervsudvikling. Kerneopgaverne er vejledning af unge grønlandske studerende, arbejde med socialt udsatte grønlændere, kunst- og kulturformidling fra Island, Færøerne og Grønland samt en erhvervsklub. Så det Nordatlantiske Hus og Det Grønlandske Hus i Odense klæder folk på til at bidrage til, styre og lede de samfund, de kommer fra, så i en mere indirekte form er der også tale om erhvervsudvikling. 

Nauja Bianco er født og opvokset i Nuuk, Grønland. Hun er cand.scient.pol. (statskundskab) fra Aarhus Universitet og har også studeret på Odense Universitet og Sciences Politique i Lille, Frankrig. Som færdiguddannet rejste Nauja tilbage til Nuuk og påbegyndte sit arbejdsliv i det daværende hjemmestyres direktorat for uddannelse, kultur, forskning og kirke efterfulgt af stillingen som diplomat på Grønlands Repræsentation i Bruxelles samt stillinger i Udenrigsministeriet og Nordisk Ministerråd. Grønland, Arktisk og de nordiske lande har altid været en rød tråd i Naujas arbejde. Nauja har arbejdet som selvstændig konsulent i sin egen virksomhed, Isuma Consulting, i perioden 2018-2020, inden hun startede som direktør i det Nordatlantiske Hus og Det Grønlandske Hus i Odense den 11. august 2020.       

Foto: Nordatlantisk Hus

Torsdag d. 17. september

– Vi opdaterer løbende og glæder os til at præsentere det fulde program for dig inden længe.

[table id=8 /]

Workshop om Online Communities

Workshop om Online Communities

Vi bevæger os fra SoMe til SoWe ? Fælleskab og dialog er det nye sort inden for online synlighed og salg.

I fremtiden vil det ikke være nok udelukkende at promovere dit produkt eller din service. Nej, i fremtiden vil vi vide, hvad vi køber. Vi vil have indflydelse på udformningen, og vi vil kende til mennesket bag virksomheden. Med andre ord: Du skal gå i dialog med dine kunder/brugere. Du skal vise dem, at du interesserer dig for dem, og du skal aktivere deres personlige interesse for netop din virksomhed.

Trine faciliterer en hands-on workshop, hvor du får fingerne i nogle “super nemme at gå til-værktøjer”, så du går hjem med følelsen af: Det skal vi da gøre noget mere af!

Trine Ravnkilde er Facebookgruppe-nørd og er Danmarks førende underviser i opbygningen af levende, engagerede og storsælgende Facebookgrupper.

Trine er serieiværksætter og har mange års erfaring med virksomhedsudvikling i både detail og online. Med andre ord: Hun ved, hvad det betyder at drive en forretning, og hvor vigtigt det er, at gode ideer har hold i virkeligheden.

Tag med Trine på en rejse gennem det galaktiske ormehul, der er din smartphone og knæk koden til, hvordan du skaber synlighed gennem digitale communities.

Bliv klogere på Trines univers på www.goforitcommunity.dk

Tak til alle sponsorer og samarbejdspartnere for uvurderlig støtte.